Italiensk kæmpeklub i knæ: SKAL skaffe penge indenfor 24 timer!
Italien råder på sande europæiske superklubber - Juve, AC- og Inter Milan og Napoli, for slet ikke at nævne Rom-klubberne SS Lazio og AS Roma.
Sidstnævnte AS Roma sluttede 2024/25-sæsonen godt af efter en horribel start på sæsonen og flere trænerskift i den første halvdel af sæsonen. Først da den legendariske Claudio Ranieri trådte ind, blev skuden vendt, og nu står de foran en 2025/26-sæson med den mindst ligeså legendarisk Gian Piero Gasperini.
Men ham og klubben står allerede overfor et stort dilemma - det italienske sportsmedie Gazzetta dello Sport rapporterer, at hvis Rom-klubben ikke får indsamlet 12-13 millioner euro indenfor 24 timer og den formelle slutning på 2024/25-sæsonen, vil de stå over for FFP-sanktioner fra UEFA, der bl.a. kan medføre transferforbud.
Derudover nævnes, at en yderste konsekvens kan være udelukkelse af Europa League - noget, der dog ikke anses som realistisk.