Værsgo, Napoli: Her er prisen på Philip Billing
Billing er på kontrakt i Bournemouth, som ved årsskiftet valgte at sende midtbanespilleren på leje i Napoli, der jagter sit italienske mesterskab nummer 4.
Det har været så som så med succesen for Billing i det syditalienske.
Han var lang tid om at få debut for Antonio Contes mandskab - men stjal så billedet med en sen og vigtig udligning mod titelkonkurrenterne fra Inter.
Så blev det til sølle 5 minutter mod Fiorentina, hvorefter 28-årige Billing sad på bænken i hele kampen mod Venezia. En kamp, der meget skuffende for Napoli sluttede 0-0.
Maradonas tidligere klub er nu 3 point efter Inter i tabellen. Der resterer ni spillerunder i Serie A.
Det lader umiddelbart ikke til, at Conte har den store tiltro til Billings evner.
Men danskeren bør naturligvis holde sig klar, hvis chancen alligevel skulle byde sig til. Fremtiden tegner uvis.