Fans vil betale i dyre domme for at se Liverpool blive mestre
Liverpool har haft en rigtig god sæson i Premier League, hvor de har været klart det bedste hold, og de har længe cruiset direkte mod det engelske mesterskab.
Som det ser ud lige nu, har Liverpool fem kampe tilbage i Premier League, og de skal bare bruge et enkelt point, før de kan kalde sig engelske mestre.
Det hele flasker sig endda sådan, at det hele kan blive afgjort hjemme på Anfield, hvor de i morgen eftermiddag spiller på hjemmebane mod Tottenham, og et enkelt point her vil altså betyde, at Liverpool er engelske mestre.
Fans af klubben er så ivrige efter at være på Anfield, når det evt. sker, at de kan fejre det engelske mesterskab, så priserne på billetter, der er til salg online, stikker helt af.
The Athletic skriver, at billetter til Liverpools kamp mod Tottenham lige nu bliver handlet til mere end 25.000 kr. online.