LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Vanvittigt: Mbappe tjener mere end fem prominente holdkammerater tilsammen!

Der er ikke nogen tvivl om, at Kylian Mbappe med afstand er den bedst betalte spiller hos PSG.

Den franske stjerne Kylian Mbappe har kontraktudløb med PSG efter denne sæson, og det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at han ikke forlænger sin aftale med den franske klub.

Alt tyder på, at han skifter på en fri transfer til Real Madrid til sommer, men det er i hvert fald ikke pga. lønnen i Paris, at han vælger at skifte klub.

Den franske avis L'Equipe har nemlig afsløret Mbappes løn, og det viser sig, at den er så svimlende høj, at han tjener mere, end fem af hans holdkammerater, der også får de højeste lønninger i klubben…Tilsammen!

Mbappe tjener vanvittige 45 mio. kroner om måneden hos PSG, og de næste på listen over de bedst betalte i klubben er Ousmane Dembele (8.3 mio.), Marquinhos (8.3 mio.), Lucas Hernandez (8.2 mio.), Milan Skriniar (8.2 mio.) og Gianluigi Donnarumma (6.3 mio.)

De fem holdkammerater tjener altså i alt 39.3 mio. kroner om måneden, så Mbappe alene tjener mere end 5 mio. kroner mere om måneden end dem!

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder