Medie: 'Bitre følelser og pessimisme' raser i Inter inden storkamp!
Det er ikke hverdagskost for Champions League-semifinalisten, Inter, at have tabt 3 kampe i træk inden opgøret mod Barça onsdag aften. Men det er realiteterne, hvor “bitre følelser og pessimisme” omkranser Inter-truppen for tiden. Dét skriver mediet, Sport.
Men mediet fremhæver dog stadig, at “Inter er et tophold med spillere i verdensklasse”. Og derfor skriver Sport også, at Barca må gøre det, som de gør bedst - nemlig at spille uden fejl. Og her er den høje forsvarslinje et centralt tema, idet linjen skal være snorlige, hvis ikke Inters frontløbere skal kunne lukrere på det.
Ifølge mediet, kan "Inters kontra-angreb være det rene gift", hvis Barca skal løbe defensive omstillinger. Særligt sårbare er Barca i de første 10 minutter og de sidste 10 minutter af en fodboldkamp. For her havde Barca pr. 26. februar indkasseret 40% af sine mål imod. Det kan være et våben, som Inter kan ramme Barca med.