Flotte ord: Målmands-ikon hylder spansk stoklub på denne måde
Det har nærmest kun været en dans på roser for den catalanske storklub, FC Barcelona, i denne sæson, hvor sejrene har været mange for Flick og co. Men også spillet har været i særklasse til tider.
Netop spillet på bolden og hele filosofien bag, hylder den tidligere Barca-målmand, Victor Valdés, Hansi Flicks mandskab for. Målmands-ikonet siger til Mundo Deportivo, at han “nyder den fodboldstil, som Hansi Flick har introduceret siden sin ankomst”.
Valdés, der nu er træner for Real Ávila Club de Fútbol, nævner også, at Barca-mandskabet "er på et ekstraordinært niveau af fysik, engagement, teknik og fodboldambition".
Konkret hylder han Flick for at “være i stand til at give 4-3-3 en anden dynamik.”
Den nu 43-årige spanier nåede imponerende 536 kampe for Blaugranas førstehold.