Tid til hævn: Stor CL-semifinale lægger op til revanche for spansk storklub
Der er vidst ikke gået nogens næse forbi, at FC Barcelona og Inter skal duellere i dette års Champions League-semifinale. Efter at have slået henholdsvis Borussia Dortmund og Bayern München spilles den første kamp i aften og returopgøret d. 6. maj.
Forhistorien mellem begge hold lyder på, at Barca og Inter har duelleret mod hinanden i Champions League 12 gange, hvilket har ført til 6 sejre til Barca og 2 sejre til Inter, mens de resterende 4 kampe er endt uden vinder. Selvom det giver et forhistorisk overtag til Barca, er den eneste gang, hvor klubberne har mødtes i en semifinale været italienerne, der har trukket det længste strå.
Barca-fadæsen var i 2009/2010-sæsonen, hvor Inter gik videre med samlet 3-2 over den catalanske storklub. Spørgsmålet er om historien gentager sig i aften eller om Blaugrana-mandskabet kan få revanche fra 2009/10.