Transferguru: Stjerneangriber tager til topklub til sommer - United lurer
Ivan Toney leverede noget af et comeback forleden, da angriberen startede inde for Brentford mod Nottingham Forest og scorede på direkte frispark.
Den 27-årige angriber forlader ifølge Fabrizio Romano London-klubben til sommer, hvor bomberen har rigeligt med bejlere.
Manchester United, Arsenal og Chelsea skulle være interesserede i den målfarlige englænder.
Tidligere på ugen skrev TeamTalk, at Manchester United var længst fremme i bestræbelserne efter at hente den målfarlige angriber.
The Red Devils skulle være klar til at byde 750 millioner kroner for at få angriberen.
Chelsea overvejer angiveligt, om man vil hente Toney eller Osimhen.
Det ligner, at nigerianeren er The Blues' foretrukne.
Toney har lavet 71 mål og 21 assists i 128 kampe for London-mandskabet.