Manchester United-manager: Måske et af de laveste øjeblikke i vores klub
Ruben Amorim er godt klar over, at det ikke kører optimalt for Manchester United.
Ruben Amorim blev ansat i Manchester United for at få styr på klubben og de dårlige resultater, der har hængt på dem i noget tid nu.
I den seneste kamp i Premier League tabte de med hele 3-0 til Bournemouth hjemme på Old Trafford, og de er lige nu placeret på en meget skuffende 13. plads i tabellen.
Den portugisiske manager er også godt klar over, at det er alvor i den engelske storklub, der er et meget dårligt sted lige nu.
- Dette er måske et af de laveste øjeblikke i vores klub.
- Så vi er nødt til at se det i øjnene og være stærke i dette øjeblik. Det er det, jeg ønsker fra hver spiller, siger Amorim.