City-krisen indefra: Tvivl, fejl og store ændringer
Pep Guardiola har ikke været igennem et øjeblik som dette i hans ledelse i Manchester City. Cityzens har tabt 9 kampe i deres seneste 12, hvilket er lige så mange nederlag, som de havde i deres seneste 106 kampe. En ufattelig statistik, der har fået City i negativt rampelys.
I en analyse bragt af Guillem Balague fra BBC Sport, beskrives følgende om Guardiolas egen tvivl: “Guardiola har tænkt meget over det. Hvad folk måske ikke er klar over er, at Guardiola tvivler meget på sig selv og altid har gjort det."
Balague fremhæver, at der kan være tid til forandringer på City-mandskabet: “Måske er tiden til at ændre et hold. […] Det er sandsynligt, at City vil udskifte fem eller seks almindelige startere. Guardiola ved, at det er slutningen på en æra og starten på en ny".
Manchester City skal næste gang forsøge at vende skuden, når de torsdag d. 26. december tager imod Everton.