Manchester City vil erstatte Ederson med denne målmand
Manchester City har sat navn på den målmand, der skal erstatte Ederson i klubben.
I løbet af sommerens transfervindue var der vedvarende spekulationer om, at Manchester Citys brasilianske målmand Ederson var på vej til Saudi Arabien.
Målmanden fortalte selv, at det var en svær beslutning for ham, men at han endte med at blive i Manchester City, selvom der var stor interesse for ham, og han kunne have tjent rigtig mange penge.
Edersons kontrakt med Manchester City udløber i sommeren 2026, men der kan selvfølgelig også komme interesse for den 31-årige brasilianer igen efter denne sæson.
Derfor har den engelske storklub arbejdet på at finde ud af, hvem de gerne vil erstatte Ederson med, når han en dag forlader klubben, og Mail Sport kan nu fortælle, at Juventus' Michele Di Gregorio er øverst på listen hos Manchester City.