Som det ser ud lige nu, så har Liverpool tre store profiler med kontraktudløb efter denne sæson. Virgil van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold.
Virgil van Dijk er holdets anfører, og det er helt sikkert også en spiller, Liverpool gerne vil forlænge med. Der har dog også været rygter om, at Real Madrid skulle være interesseret i ham.
Efter nytår kan van Dijk allerede begynde at tale med interesserede klubber om et skifte på en fri transfer til sommer, men der er ingen deadline på hans og Liverpools forhandlinger om en ny kontrakt.