Stor byttehandel kan sikre Manchester United stjerneangriber
Manchester United kan både komme af med Marcus Rashford og sikre sig ny stjerne.
Marcus Rashford er meget ude i kulden hos Manchester United, hvor han i de seneste kampe slet ikke har været en del af truppen.
Meget tyder derfor på, at den engelske stjerne er på vej væk fra Manchester United, og der har også været nogle forskellige rygter om mulige destinationer for ham.
Nu skriver HITC Football om en potentielt meget interessant byttehandel, fordi den italienske storklub Napoli skulle have et godt øje til Marcus Rashford.
Samtidig skulle Manchester United være meget interesseret i stjerneangriberen Victor Osimhen, der er ejet af Napoli, men som er lejet ud til Galatasaray, og mediet skriver også, at italienerne skulle være åbne for en byttehandel.