Torsdagens internationale rygter
Rodri anbefaler City at hente landsmand, og derudover nedskyder Luis Enrique PSG-ambitionerne om at hente Viktor Gyokeres. Her er torsdagens internationale rygter.
Getafe har kig på muligheden for at hente Tottenhams 27-årige spanske venstreback Sergio Reguilon til januar. (Super Deporte)
Paris Saint-Germains cheftræner Luis Enrique er ikke opsat på ideen om, at klubben går efter Sportings 26-årige angrebsstjerne Viktor Gyokeres, som dog også har været linket til Manchester United og Manchester City. (Foot Mercato)
Athletic Bilbaos 22-årige spanske kantstjerne Nico Wiliiams er blevet anbefalet som transferemne i Manchester City af klubbens langtidsskadede spanske midtbanestjerne Rodri. (Metro)
La Galaxys 23-årige brasilianske kantspiller Gabriel Pec følges af Arsenal og Liverpool. (Caught Offside)
Celtics 18-årige skotske angriber Daniel Cummings følges af en række Premier League-klubber. (Mail)