Til sommer skal det danske landshold til Tyskland til EM-slutrunden. En turnering som tidligere har budt på store overraskelser – såvel danske som udenlandske. Her er fem af de mest overraskende kampe fra EM-historien: 

#1: England 1 – 2 Island (EM 2016) 

England har været med til hver slutrunde siden 1992. Island havde aldrig været med. Derfor var der grund til at England med erfarne Roy Hodgson i spidsen, var store favoritter mod et relativt ukendt islandsk landshold. 

De engelske medier håbede på at England kunne få et tidligt mål, så man kunne slå islænderne med to-tre mål. Det skulle dog vise sig, at islænderne ikke var så langt under det engelske niveau. Og måske skulle man ikke have afskrevet et hold som trods alt havde spillet uafgjort med de senere vindere af slutrunden, Portugal. 

I den engelske startopstilling kunne man finde store stjerner som Wayne Rooney, Harry Kane og Raheem Sterling. I den islandske var de to største navne målmanden Hannes Dor Halldorsson og Gylfi Sigurdsson. 

Kampen gik da også, som de engelske medier havde håbet. England tilkæmper sig et straffespark i 4. minut, som Wayne Rooney i sin landsholdskamp nummer 115, let sparker bag Halldorsson. Det tog dog ikke lang tid før de stærke islændinge slog tilbage. To minutter senere gør Ragnar Sigurdsson det til 1-1, og i 18. spilleminut gør Kolbeinn Sigborsson det til 2-1. 

Selvom englænderne på papiret burde kunne have vendt kampen, blev det dog til en engelsk exit i kvartfinalen. Ironisk nok blev det til den anden engelsk exit fra europa inden for kort tid, da Storbritannien havde stemt for at melde sig ud af EU blot fire dage før kampen. 

For Island blev kvartfinalen endestationen, da Frankrig trods alt var for stor en pille at sluge. Her blev det til et 5-2 nederlag mod værtsnationen, som senere endte i finalen. 

#2: Danmark 2 – 0 Tyskland (EM 1992)

Danmark var ikke engang kvalificeret til slutrunden. Man klarede sig lige akkurat videre fra den indledende gruppe. Man mødte et stjernespækket Holland i semifinalen, i en kamp som endte i straffespark. Alligevel endte det danske landshold med at løbe med det hele i Sverige i 1992.

I den indledende gruppe mødte det danske landshold et stærkt fransk landshold med bla. Laurent Blanc, Eric Cantona og Emmanuel Petit, et engelsk landshold med Gary Lineker, Alan Shearer og Martin Keown, og et svensk hold på hjemmebane. 

Alligevel kom man videre fra gruppen efter en uafgjort mod England, et nederlag til Sverige og en sejr over Frankrig. Nu ventede de forsvarende mestre fra Holland i semifinalen. Her skulle Peter Schmeichel, Brian Laudrup og John ”Faxe” Jensen op mod hollandske legender som Marco van Basten, Ruud Gullit, Dennis Bergkamp og Frank Rijkaard. Det lykkedes dog at slå de hollandske verdensstjerner 4-5 i en straffesparkskonkurrence, efter at de to nationer havde spillet 2-2 i ordinær tid. 

Nu ventede kun én kamp. Finaleopgøret mod naboer fra Tyskland. Her var danskerne igen undertippede mod det tyske hold, som blandt andet talte Andreas Brehme, Rudi Völler, Stefan Effenberg og Jürgen Klinsmann. Efter 18 minutters spil så det dog spændende ud med danske øjne. Et ordentligt drøn på kanten af feltet af John ”Faxe” Jensen gav Danmark føringen på 1-0. Efter flere store tyske chancer, så kunne Kim Vilfort dog lukke kampen i 78. minut med et mål til 2-0 og en EM sejr til Danmark. Et landshold, som ikke engang var kvalificeret til turneringen!

#3: Portugal 0 – 1 Grækenland (EM 2004)

En historie som på mange måder minder om den danske, men så alligevel ikke. For selvom Danmark ikke var kvalificeret til slutrunden, så var der stadig flere gode spillere på holdet og en vis historik omkring landsholdet. Det gjorde sig på ingen måder gældende for det græske landshold. 

Grækerne havde tidligere kun kvalificeret sig til to slutrunder før 2004, og hentet ét enkelt point over seks gruppekampe under de to slutrunder. Alligevel stod de i finalen mod Portugal, efter at have mødt netop Portugal, Spanien og Rusland i gruppespillet, Frankrig i kvartfinalen og Tjekkiet i semifinalen. 

De slår endda Portugal 2-1 i gruppespillet, hvilket er den sejr, som ender med at sende dem videre fra gruppen, grundet en bedre målscore end Spanien. I kvartfinalen mødte man de forsvarende mestre fra Frankrig, men et hovedstødsmål fra Angelos Charisteas sikrede en græsk sejr. I semifinalen måtte grækerne i overtid mod tjekkerne. Men endnu et hovedstødsmål sendte Grækenland i deres første finale nogensinde. 

Over for dem stod et hold, som heller ikke havde stået i en finale før, i form af Portugal. Dog havde Portugal en stor fordel. Hjemmebanen. Finalen blev spillet i Lissabon på Estadio da Luiz. Startelleveren talte da også flere store stjerner som fx Luis Figo, Cristiano Ronaldo, Deco og Ricardo Carvalho. Samme stjerne-power får man nok først, hvis man samler hele det græske hold til én spiller. 

Det lykkedes dog grækerne at omsætte deres eneste hjørnespark i kampen til et hovedstødsmål. Med fire skud på mål mod portugisernes 17 skud på mål, var det højst overraskende at det var grækerne som skulle løbe med sejren. Men den græske helt Angelos Charisteas kunne i 57. minut heade bolden bag Ricardo i det portugisiske mål, og sikre Grækenland deres første og hidtil eneste EM-titel. 

#4: Tjekkiet 2 – 1 Italien (EM 1996)

Italien var en af favoritterne til EM i 1996. Med et forsvar bestående af AC Milan-duoen Paolo Maldini og  Alessandro Nesta, og offensive spydspidser Alessandro Del Piero, Pierluigi Casiraghi og Gianfranco Zola, var der tale om et stærk italiensk mandskab. 

Det var et lidt andet Tjekkiet, som skulle møde Italien i 1996. Selvom flere af spillerne senere blev store spillere, så var der ikke mange som havde forudset den succes de fik i 1996. Her bød truppen på den senere Ballon d’Or-vinder Pavel Nedved, Vladimir Smicer og Patrick Berger. 

Efter at have slået Rusland 2-1 på Anfield, gik italienerne ind til opgøret mod Tjekkiet som favoritter. Tjekkerne selv havde tabt åbningskampen mod Tyskland 2-0 på Old Trafford. Der var derfor ikke nogen tvivl om, hvem der skulle fra opgøret fra opgøret med sejren. 

Tjekkerne ville det dog anderledes. Fem minutter inde i kampen gør Pavel Nedved det til 1-0. Italienerne får dog hurtigt rettet op på skaden med en udligning fra Enrico Chiesa tretten minutter senere. Tjekkerne var dog ikke klar til at give op. Efter 35 minutter spil scorer Radek Bejbl til 2-1. En stilling som tjekkerne holder hele vejen til slutfløjtet, og skaber endnu en overraskelse på Anfield. 

Sejren over Italien gør også, at tjekkerne går videre fra deres gruppe som udover de to nationer var bestående af Tyskland og Rusland. Selvom Italien havde en bedre målscore, var det indbyrdes opgør den afgørende faktor. Mens Italien må rejse hjem fra det engelske uden noget, tog tjekkerne turen hele vejen til finalen, hvor de dog måtte se sig besejret af Tyskland efter en Golden Goal-afgørelse.

#5: England 0 – 1 Irland (EM 1988) 

Til slutrunden i Vesttyskland i 1988 mødes England og Irland i første kamp i slutrundens gruppe B. Irland går ind til turneringen som gruppe Bs absolutte ”underdog”, da irerne er endt i gruppe med England, finalisterne fra Sovjetunionen og de senere vindere af turneringen, Holland. 

På trods af en stærk irsk trup med store spillere, som fx John Aldridge og Ray Houghton fra Liverpool og Niall Quinn fra Arsenal, så falmer den irske trup i sammenligningen med den engelske. Her finder man store legender som Peter Shilton, Tony Adams, John Barnes, Bryan Robson og Gary Lineker, som var blevet topscorer til VM to år tidligere. 

De engelske stjerner var store favoritter. Anført af kaptajnen Bryan Robson var det altså 11 engelske spillere, som forventede at kunne tage samtlige point med sig fra kampen i Stuttgart. Derfor var der ikke mange som havde forudset, at Irland efter blot seks minutter kunne gøre det til 1-0 på et mål fra Ray Houghton. 

Gary Lineker var flere gange tæt på at udligne, men uden held. Nederlaget mod Irland blev starten på et mareridt af en slutrunde for englænderne, da man ender sidst i gruppen. Man taber 3-1 til både Holland og Sovjetunionen, og tager tomhændet hjem fra Vesttyskland. 

For irerne blev det til endnu en mindre overraskelse, da man også spiller 1-1 mod Sovjetunionen. De måtte dog se sig slået 1-0 af de senere europamestre fra Holland i sidste kamp, som koster dem en plads i semifinalen.