Tirsdagens engelske rygter: Robertson, Szoboszlai og Mainoo
City og Real viser interesse i Szoboszlai
Både Manchester City og Real Madrid udviser interesse i Liverpools 25-årige ungarske midtbaneprofil Dominik Szoboszlai. (AS)
Mainoo vil gerne til Napoli
Manchester Uniteds 20-årige engelske midtbanespiller Kobbie Mainoo er åben overfor et januar-skifte til Napoli, som skulle ønske at leje ham. Men United ønsker dog at sælge ham permanent. (Teamtalk)
Chelsea kigger på Como-talent
Chelsea har kontaktet den italienske klub Como for at forhøre sig omkring muligheden for at hente deres 21-årige argentinske kreatør Nicolas Paz. (Caught Offside)
Robertson forlader Liverpool til sommer
Liverpools 31-årige skotske venstreback Andy Robertson kommer til at forlade Anfield til sommer, hvor hans kontrakt udløber, og han har allerede været i dialog med den skotske storklub Celtic. (Fichajes)
Howe har opbakning fra ejerne
Newcastles manager Eddie Howe har fuld opbakning fra klubbens saudiarabiske ejere til at fortsætte i jobbet på trods af en skuffende sæsonstart. (The I)