Tirsdagens engelske rygter
Manchester United har indledt snakke om muligheden for at hente den svenske bomber Viktor Gyokeres fra Sporting, men også Manchester City skulle have øget deres indsats i forhold til at hente den 26-årige angriber. (Sky Germany)
Mohammed Salah er angiveligt klar til at acceptere en etårig kontraktforlængelse, men den 32-årige egypter oplever i stigende grad irritation på klubben over måden, de håndterer forhandlingerne på. (Athletic)
West Ham overvejer at gå efter FC Portos cheftræner Sergio Conceicao som en potentiel afløser for Julen Lopetegui, hvis fremtid i den kriseramte London-klub ser usikker ud. (Guardian)
Manchester Uniteds nye manager Ruben Amorim vil indlede samtaler med klubbens 22-årige ivorianske kantspiller Amad Diallo omkring en kontraktforlængelse, da hans nuværende aftale udløber næste sommer. (Telegraph)
Leicester overvejer at afslutte den ellers sæsonlange lejeaftale med Crystal Palaces 26-årige franske angriber Odsonne Edouard allerede til januar. (Football Insider)
Wayne Rooney kæmper for at beholde sit job hos Plymouth Argyle, da Championship-mandskabet har slidt med resultaterne på det sidste. Det tyder på, at de kommende kampe imod Oxford og Swansea bliver skelsættende for den tidligere topangriber. (Telegraph)
Manchester City er iblandt den række af klubber, som er interesserede i Crystal Palaces 20-årige engelske midtbanespiller Adam Wharton, men Palace håber dog at beholde ham minimum til sommer. (Mail)
Chelsea vil overveje at udleje deres uforløste 23-årige ukrainske kantspiller Mykhailo Mudryk til januar. (CaughtOffside)
Aston Villa vil gå på jagt efter en ny højreback i januar-transfervinduet. (Football Insider)
West Ham har besluttet sig for at tilbyde deres 32-årige højreback Vladimir Coufal en ny kontrakt fremfor at skippe tjekken afsted til en ny adresse. (Football Insider)