LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lucas Johansen

De største sejre under en EM-slutrunde

Når den bedste fodboldnation i Europa gennem tiden har skullet kåres, har det budt på nogle vilde resultater.

EM-slutrunden er tre måneder væk. Det har fået FootballTransfers til at kigge på de største sejre gennem tiden i det europæiske mesterskab. Fem kampe er blevet udvalgt, og Danmark er med på listen. 

To af kampene faldt på samme dag og endda med det samme resultat. Det var i slutrunden tilbage i 1984, hvor Frankrig var værtsnation. 

Frankrig var da også sejrherre i en af de to målrige kampe, hvor de vandt 5-0 over Belgien. Michel Platini scorede et hattrick, mens Alain Giresse og Luis Fernández kom på måltavlen med et mål hver. 

Den anden kamp stod Danmark bag med en sejr på 5-0 over Jugoslavien. Her nettede Frank Arnesen to gange, mens Klaus Berggren, Preben Elkjær og John Lauridsen alle scorede et mål hver. 

I år 2000 var Jugoslavien igen involveret, da de tabte 6-1 til Holland. Hollands mål blev scoret af Patrick Kluivert og Marc Overmars. Kluivert scorede et hattrick, mens Overmars scorede to mål. Det sidste af Hollands mål var et selvmål lavet af Dejan Govedarica. Jugoslaviens mål blev scoret af Savo Milošević. 

I 2004 vandt naboerne fra Sverige 5-0 over Bulgarien. Freddie Ljungberg, Zlatan Ibrahimović og Marcus Allbäck scorede et mål hver, mens Henrik Larsson fik bolden forbi Bulgariens målmand to gange. 

Under den sidste slutrunde i 2021 tabte Slovakiet 0-5 til Spanien. Målene blev scoret af Aymeric Laporte, Pablo Sarabia og Ferran Torres, mens både Martin Dúbravka og Juraj Kucka lavede et selvmål hver. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder