Barca og Bilbaos forhandlinger om Williams har ramt kogepunktet
Der er efterhånden ved at udvikle sig lidt af en transfersaga imellem FC Barcelona og Athletic Bilbao i forhold til forhandlingerne omkring den eftertragtede 22-årige kantspiller Nico Williams.
Og nu er der yderligere udvikling i forhandlingerne, da det store spanske medie Sport beretter, at forhandlingerne imellem de to parter har fået en nærmest fjendtlig karakter.
Mediet beskriver, at Ahtletic Bilbao vil forsøge at gøre handlen så svær som mulig, og at de nægter andre handelsalternativer end, at den fulde transfersum for Williams betales øjeblikkeligt.
Bilbao ønsker ingen form for fleksibilitet i handlen, og vil ikke forhandle med Barca om andre aftaler, hvilket de omvendt gerne vil med både Bayern München og Premier League-klubber.
Mediet skriver yderligere, at spændingerne imellem Barca og og Bilbao begyndte i slutningen af sæsonen, hvor Bilbaos præsident ikke ønskede Barcas præsident tillykke med mesterskabet.
Og nu vil Bilbao altså yderligere smide brænde på bålet, da klubben vil følge tæt med i Barcas aktiviteter i forhold til at løse deres finansielle fairplay-problematikker.
Den velkendte 1:1-regel er en af de regler, Bilbao vil være skarpe omkring at undersøge, hvorvidt Barca overholder. Altså reglen om, at der skal være lige balance imellem en klubs indtægter og udgifter.
Bilbao forlanger således, at Barca betaler det fulde beløb på 461 millioner kroner for Nico Williams her og nu, som er det hans frikøbsklausul er på, og ønsker altså fx ikke ratebetalinger.