FCM-spiller på vej til Sverige: Sportschef bekræfter kontakt
FC Midtjyllands zambianske offensivspiller Edward Chilufya ser ud til at kunne være fortid i klubben efter dette transfervindue.
Det skriver svenske FotbollDirekt, som peger på, at hans tidligere klub Djurgården har taget kontakt til både spilleren og de danske vice-mestre.
Det er også noget, som svenskernes sportschef Bosse Andersson kan bekræfte.
- Vi har undersøgt mulighederne med både Edward og klubben. Det er aktuelt, men så må fremtiden vise, om han spiller i Djurgården, lyder det fra Andersson føromtalte medie.
Chilufyas tid i dansk fodbold har ikke altid været nemt for ham, og i 2023 blev han udlejet tilbage til svensk fodbold. Dengang var det Häcken, som han fik - selvom han havde udtalt i et interview med Sportbladet, at han havde foretrukket Djurgården.
Nu ser det altså ud til, at han får muligheden for at komme tilbage til klubben.
I FC Midtjylland har man i dette transfervindue allerede hentet Friday Etim ind til offensiven i truppen, hvor man samtidig også allerede har taget afsked med brasilianeren Marrony.
Chilufya har i sin FCM-tid spillet 91 kampe, hvor det er blevet til 12 mål og otte assister på tværs af alle turneringer.