LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Der arbejdes på højtryk i Brøndby: Transfervinduet er KOGENDE!

Brøndby har travlt med at få truppen på plads forud for den kommende sæson. Meget travlt.

Noah Nartey - og i særdeleshed Clement Bischoff - fik vist sig godt frem under U21-EM med Danmark.

Det må forventes, at der kommer seriøse bud på de to spillere i løbet af denne sommers transfervindue. 

Spørgsmålet er, om fodbolddirektør Benjamin Schmedes og klubben vil stå i vejen for salg af de to supertalenter, hvis beløbene bliver store nok.

Det vil man nok ikke. Brøndby IF er også en forretning, som i høj grad er bundet op på salg af spillere for store millionbeløb. 

Således vil man få nogle flere huller i truppen, som snarest muligt skal lappes. 

En sæson i opbygningens tegn

Anfører Jacob Rasmussen og Yuito Suzuki er allerede taget væk fra Københavns vestegn. 

Alle forventer desuden stadig, at Mathias Kvistgaarden også bliver solgt denne sommer. 

En bærende spiller som Nicolai Vallys kan også være på vippen. Med mindre han da vælger at tage imod et tilbud om kontraktforlængelse.

Jo, det kan nok være, at der bliver arbejdet i alle døgnets timer hos Brøndby IF. Truppen for efterårssæsonen 2025 kan stadig nå at blive ændret markant. 

Sæson 25/26 kommer vist til at handle om at bygge et fremtidens hold i Brøndby IF op. Træner Frederik Birk kan sætte sine egne magneter på taktikbrættet. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder