Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Søndagens internationale rygter

Ny spansk klub melder sig ind i kampen om Mason Greenwood, Jose Mourinho vil hente forsvarsspiller i Manchester United, og så er der nyt i Jadon Sancho-sagaen. Her er søndagens internationale rygter.

Valencia har afgivet et bud på 219 millioner kroner for den ombejlede Manchester United-kantspiller Mason Greenwood. Den 22-årige englænder skulle være opsat på at blive i Spanien, hvor han har været udlejet til Getafe, men Juventus har dog også vist interesse i ham. (Mirror)

AC Milan havde scouts tilstede i går til kampen imellem Albanien og Italien, hvor de havde kig på den 22-årige albanske angriber Armando Broja, som Milano-storklubben skulle overveje at hente i Chelsea. (Sky Sports Italy)

Lille har afvist et bud på 371 millioner kroner fra en unavngiven Premier League-klub på deres 18-årige forsvarstalent Leny Yoro. Den unge franskmand har tidligere været linket til Liverpool og Manchester United, men skulle foretrække et skifte til Real Madrid. (Express)

Fenerbahces nye portugisiske cheftræner Jose Mourinho ønsker at handle i Manchester United, hvor den 29-årige svenske forsvarsspiller Victor Lindelöf skulle være et emne. (Fotomac)

Manchester United tilslutter sig AC Milan og Borussia Dortmund i jagten på det østrigske angrebstalent Oghenetejiri Adejenughure fra RB Salzburg. Angriberen har scoret fire mål i fire kampe for Østrig under U17-EM-slutrunden. (Express)

Juventus skulle have overhalet Borussia Dortmund i kampen omkring den omdiskuterede 24-årige kantspiller Jadon Sancho, som har været udlånt til Dortmund fra Manchester United i den sidste halvdel af den overståede sæson. (Football Insider)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER