Rooney vil gerne se tidligere United-spiller tilbage i klubben
Danny Welbeck startede sin karriere i Manchester United, efter han tog skridtet op fra akademiet til klubbens første hold.
Den engelske angriber spillede i alt 142 kampe for ‘De Røde Djævle’, hvor det blev til 29 mål, inden han skiftede til Arsenal.
Skiftet til ‘The Gunners’ blev grundet skader ikke nogen succes, men den nu 34-årige angriber har siden da bevist at alder blot er et tal.
Welbeck har scoret otte mål for Brighton i denne sæson, heraf syv i Premier League, hvilket har bragt ham op på 30 ligamål for klubben. Dermed har han nu tangeret Pascal Groß som Brightons mest scorende spiller i Premier League-historien.
Det ottende mål faldt i weekendens FA Cup- 1/8 finale mod Newcastle, hvor Welbeck blev matchvinder med sin scoring 2-1 scoring i den forlængede spille tid.
Angriberens præstation vakte naturligvis positiv opsigt i medierne, hvor hans tidligere United-holdkammerat, Wayne Rooney, udtrykte et ønske om en retur til Old Trafford.
"Danny, han er en god spiller at spille sammen med, og hvis jeg er helt ærlig, så gad jeg nok godt se ham spille her for Manchester United."
"Han har scoret mål igennem sin karriere, haft skader i den tidlige del af karrieren, men virker nu til at have kommet sig over dem, og han har lige nu en fantastisk sæson," lød det fra United-legenden, da han talte om Welbeck på BBC.
Det er ingen hemmelighed, at Manchester United har haft svært ved at finde vej til netmaskerne, og Welbecks 7 ligamål er flere end, hvad Rasmus Højlund (2) og Joshua Zirkzee (3) har scoret tilsammen.