LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Bjørn Beiter

Bizart: Dommer bidt i klunkerne

Det kræver nosser at være dommer - man skal generelt håndtere brok, tilsvininger og i de værste tilfælde dødstrusler. Men det er nok de absolut færreste dommere som forventer frontalt bideangreb mod klokkeværket. Men det har en tysk dommer nu, uheldigvis, blevet udsat for.

En bizar historie har udsprunget af den tyske 11. bedste række. I en kamp mellem FC Taxi Duisburg II og FC Rot-Weiss Mülheim III var der lagt op i kakkelovnen til et blodigt seriebolds-derby.

Det blev det dog aldrig til. Kampen endte blodigt, men det var før den overhovedet var fløjtet i gang.

Dommeren Stefan Kahler var igang med at tjekke spillernes ID'er som led i tyske seriekampsprocedurer, men derefter nærmede sig en af spillernes børn. Han nåede lige at undre sig, før hans venstre testikel blev bidt.

Til britiske National World udtaler han: “Det var en af FC Taxi-spillernes barn's skyld, og jeg startede ikke kampen grundet smerten og selve situationen i sig selv.”

Kampen er nu udskudt til en ubestemt dato. Om Kahler er dommeren til den kamp, vides ikke endnu. I givet fald må han nosse sig sammen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder