Episk comeback fra storklub: Få havde set det komme
Der er godt nok blevet vendt op og ned på tingene i La Liga de seneste uger.
Denne weekend var - igen - rigtig herlig, hvis man holder med FC Barcelona.
Stensikker sejr til Barca over Real Sociedad og nederlag til Real Madrid, der måtte erkende, at Real Betis var for hård en nød at knække.
At Atletico Madrid så vandt over Athletic Bilbao må vi tage med.
De seneste 8 runder har været en ren lykkerus for fans af FC Barcelona. Man er kommet tilbage fra at være 7 point bag Real Madrid til at gå 3 point forbi.
FC Barcelona er tilbage på førstepladsen i La Liga, og der har man tænkt sig at blive hængende.
Der er dog nok at se til for Barca, der også kæmper for guld i både Copa del Rey og Champions League.