LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lucas Johansen

City videre i FA Cuppen – men fansene havde endnu mere at juble over

Rodri har været ude siden september, hvor han pådrog sig en skade, som oprindeligt blev forventet at holde ham ude resten af sæsonen.

I lørdags mødte Manchester City Plymouth Argyle i FA Cuppen og sikrede sig en 3-1-sejr efter at have været bagud 0-1. Ud over glæden ved avancementet kunne City-fans også juble over at se Rodri med en bold igen. Det skriver Manchester Evening News.

Den spanske midtbanespiller er så småt begyndt at træne med holdet igen. Under FA Cup-kampen blev han set deltage i opvarmningen og spille two-touch i omklædningsrummet med sine holdkammerater.

Og der er håb om, at han kan nå at spille for City i denne sæson.

"Han føler sig selvsikker, han er glad. Jeg forventede ikke, at han ville vende tilbage før næste sæson – ikke engang til Klub-VM – men måske bliver det allerede i Premier League," fortæller Pep Guardiola.

Selvom Guardiola er optimistisk, er han forsigtig med at skynde tingene.

"Vi tager ét skridt ad gangen. Vi behøver ikke at træffe dumme beslutninger for at fremskynde processen," understregede han.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder