Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Onsdagens engelske rygter

Thomas Frank sættes nu også i forbindelse med Manchester United, Chelsea sætter prisskilt på Lukaku, og Arne Slot er ved at forberede sin trænerstab i Liverpool. Her er onsdagens engelske rygter.

Manchester United står klar til at byde omkring 477 millioner kroner for Evertons 21-årige engelske centrale forsvarsspiller Jarrad Branthwaite. (Daily Mail)

United er derudover også klar til at lytte til tilbud på deres 28-årige engelske højreback Aaron Wan-Bissaka. (Sun)

Både Manchester City og Arsenal har kontaktet Newcastles 26-årige brasilianske midtbaneprofil Bruno Guimaraes omkring muligheden for et sommerskifte. (Caughtoffside)

Chelsea vil acceptere tilbud i omegnen af 304 millioner kroner for deres 31-årige belgiske angriber Romelu Lukaku, som har været udlejet til AS Roma i denne sæson. (Football Insider)

Brentfords danske manager Thomas Frank skulle også være en stærk udfordrer til Manchester United-managerjobbet, hvis klubben vælger at tage afsked med Erik ten Hag. (Telegraph)

Manchester United forsøger at kapre Newcastles handel af Fulhams 26-årige engelske forsvarsprofil Tosin Adarabioyo. (Talksport)

Liverpool skulle være blevet tilbudt muligheden for at hente det 23-årige franske midtbanetalent Khephren Thuram fra Nice. Han skulle koste knap 113 millioner kroner. (Mirror)  

Den formodede kommende Liverpool-manager Arne Slot er allerede ved at planlægge, hvem han vil have med sig i sin trænerstab i den engelske storklub. Her skulle hans assistenttræner i Feyenoord Sipke Hulshoff være den første ønskede tilgang. (ESPN)

Wolves forventes at tilbyde deres manager Gary O’Neil et nyt kontrakttilbud på tre års varighed. (i Sport)

Aston Villa er opsatte på at hente det 21-årige spanske midtbanetalent Gabri Veiga, som har udtrykt ønske om at vende tilbage til europæisk fodbold fra hans nuværende saudiarabiske arbejdsgiver Al-Ahli. (Givemesport)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER