Optakt: AaB - FC Midtjylland
Fredagens Superliga-opgør bliver en lækkerbisken i godt vejr. AaB tager imod rivalerne fra FCM på Nordjyske Arena.
Kommentar:
Der venter med sikkerhed en god fodboldkamp, når AaB og FC Midtjylland indleder sjette spillerunde imorgen aften. Begge hold har vist stor spillemæssig styrke, så selvtilliden og troen på tingene må være intakte hos begge mandskaber.
Hjemmeholdet AaB spillede en glimrende kamp sidst i Horsens, hvor de ellers ofte har haft det svært. Så mon ikke det nordjyske hjemmehold glæder sig til en hjemmekamp med mange fans på lægterne. FCM spillede også en fin udebanekamp i Odense, men måtte igen se føringen og pointene forsvinde det sidste kvarter.
Hvis begge hold forsætter de lovende takter vil kampen uden tvivl indeholde høj kvalitet. Især FCM kan blive et tophold i Superligaen i denne sæson, hvis det hele går op i en højere enhed. AaB har derimod også vist, at deres niveau er langt fra en bundplacering som tingene udvikler sig netop nu.
Morten "Duncan" Rasmussen vender desuden tilbage til Aalborg, hvor han var en afgørende spiller i sæsonen 2010-2011, der endte med en AaB-redning i sidste minut.
Karantæner og skader:
AaB mangler Nicolaj Thomsen og Kayke, mens gæsterne fra FCM mangler en skadet Tim Janssen og en karantæneramt Izunna Uzochukwu.
Forventede startopstillinger:
AaB (4-4-1-1):
Nicolai Larsen - Henrik Dalsgaard, Lasse Nielsen, Kenneth Emil Petersen, Jakob Ahlmann - Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Anders Due - Lucas Andersen, Nicklas Helenius
FC Midtjylland (4-5-1):
Jonas Lössl - Kolja Afriyie, Kristian Bak Nielsen, Erik Sviatchenko, Jesper Juelsgård Kristensen - Danny Olsen, Mads Albæk, Rilwan Hassan, Petter Andersson, Sylvester Igboun - Morten "Duncan" Rasmussen
Bud på kampens profil:
Lucas Andersen og Sylvester Igboun kan blive profilerne i dette spændende opgør. Lucas Andersen og AaB skal prøve at udnytte rummet mellem forsvar og midtbane som Izunna efterlader, mens Igbouns hurtighed kan give hjemmeholdet problemer.
Bud på kampens resultat:
Indkast.dk tror på en velspillet kamp, der ender 2-2.
Formkurve:
AaB: | U-V-T-U-V |
FC Midtjylland: | V-V-U-V-T |
04/04/2012: AaB – FC Midtjylland 1-2
20/11/2011: FC Midtjylland – AaB 1-3
01/08/2011: AaB – FC Midtjylland 1-0
30/04/2011: AaB – FC Midtjylland 2-0
13/11/2010: FC Midtjylland – AaB 2-2
Kampen spilles fredag d. 17/8 klokken 18.30 og kan følges på TV2 Sport.