LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Bjørn Beiter

Tidligere Premier League-klub kigger ind i tvangsnedrykning

Man skal ikke længere tilbage end til 2012-13 for at finde Reading FC i Premier League. Det har dog været et årti fyldt med tumult og økonomisk misligholdelse. Nu ligner det, at League One-klubben bliver smidt ud af EFL.

Hvis du spørger Reading-fans om deres holdning til ejeren Dai Yongge, skal du nok forberede dig på nogle af de værste gloser i ordbogen. De er mildest talt ikke glade for ham.

Det er EFL sådan set heller ikke. 

EFL's “Owners and Directors Test” er nødvendig for enhver klubejer at overholde for at kunne holde på sin klub. Men BBC rapporterer, at Yongge altså nu har set sig diskvalificeret.

Det medfører, at han skal have solgt klubben inden den 4. april. Hvis det ikke opfyldes, smides de altså ud af EFL. Det er heller ikke fordi Yongge ikke har villet sælge klubben førhen - det har han villet i lidt over et år nu - men det har gang på gang slået fejl.

Det er desværre ikke særligt uset i England, at dårligt ejerskab har møntet sig i tvangsnedrykninger og likvidering af klubber. Det samme gjorde sig gældende for Bury F.C. i 2019, som blev tvunget ud af EFL. Nu spiller føniksklubben altså i den 10. bedste liga - North West Counties Football League.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder