Lang næse til Liverpool: Profil har igen afvist kontraktforlængelse
De næste måneder er meget vigtige for Liverpool, da der er tre store profiler, der står med kontraktudløb efter denne sæson. Virgil Van Dijk, Mohamed Salah og Trent Alexander-Arnold.
Hvis der ikke bliver forlænget med dem, kan de alle forlade klubben på en fri transfer til sommer, og det er der helt sikkert andre store klubber, der er klar til at udnytte.
Historier i engelske medier beretter om, at både Van Dijk og Salah er tæt på at forlænge deres aftaler, mens det ser lidt anderledes ud for Alexander-Arnold.
Den engelske landsholdsspiller har i længere tid været sat i forbindelse med Real Madrid, og tilbage i januar var der også historier om, at den spanske storklub bød på ham for at få ham med det samme, men det blev afvist af Liverpool.
Derfor kan Real Madrid hente englænderen på en fri transfer til sommer, og det er også sådan, det ser ud til at gå nu.
Liverpool har flere gange forsøgt på at forlænge kontrakten med Alexander-Arnold, og nu kan det spanske medie Marca fortælle, at den engelske storklub har forsøgt igen, men endnu en gang har Alexander-Arnold afvist det. Mediet skriver, at han for længe siden har truffet sin beslutning om at forlade klubben og tage til Real Madrid.