LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lucas Johansen

Aston Villa skal punge ud, hvis de vil beholde Rashford

Rashfords sidste tid i Manchester United var præget af turbulens, og et låneophold i Aston Villa viste sig at være den ændring, han havde brug for.

Marcus Rashford har været et centralt navn i Premier League i flere sæsoner – både på godt og ondt. Efter at have kæmpet for spilletid i Manchester United har hans lejeaftale med Aston Villa givet ham mulighed for at vise sig frem. Men en fremtid i United virker stadig fjern.

Ruben Amorim lagde ikke skjul på sin utilfredshed med Rashfords præstationer til træning, og det virker ikke som om, han ser nogen fremtid for englænderen i klubben, når hans ophold i Aston Villa udløber.

United forbereder sig nemlig på en sæson uden Rashford. 

Ifølge Metro, der citerer kilder, kræver United 60 millioner pund for, at Aston Villa kan beholde Rashford til sommer. Det står i kontrast til tidligere rygter om en købsklausul på 40 millioner pund i lejekontrakten.

Marcus Rashford har spillet 9 Premier League-kampe for Aston Villa og leveret 4 assists. I Champions League har han optrådt to gange for klubben, hvor han har scoret ét mål.

Skiftet til Aston Villa har også betydet, at Marcus Rashford har fundet vej tilbage til det engelske landshold, hvor han i fredags startede inde i kampen mod Albanien.



 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder