Raphinha må ikke få fri til vigtig kamp
Kampen mod Osasuna blev som bekendt udsat grundet det alt for tidlige dødsfald til Barcelonas holdlæge.
Siden har der været en palaver omkring den nye dato for kampen. 27/3 er nu fastslået, hvilket sandsynligvis betyder, at Raphinha ikke kan være med grundet pladsen på det brasilianske landshold.
Uruguay vil ikke udelukke, at Araujo kan få fri tidligere fra landsholdet, så han kan være med mod Osasuna. Det samme er ikke tilfældet med Brasilien, som meget nødigt vil undvære Raphinha, som da også spillede en meget afgørende rolle mod Colombia. i nat.
Osasuna på hjemmebane er naturligvis en kamp, som FC Barcelona bør kunne vinde. Også selvom Raphinha ikke kan være med.
Det er dog noget rod, at planlægningen gør, at Barcelona ikke kan stille med sit absolut stærkeste hold. Men sådan må det åbenbart være.