Boganmeldelse: Et alt for kort liv
Indkast.dk har læst ”Et alt for kort liv – tragedien Robert Enke” af Ronald Reng, der udkom i mandags fra Forlaget Turbulenz.
Nogle sportsbiografier handler om en sportsudøvers vej mod stjernehimlen. Andre handler om et comeback efter en nedtur.
”Et alt for kort liv” handler om den Robert Enke, som offentligheden ikke kendte til. Den handler om Robert Enke, der led af depression. Den handler om Enkes liv, indtil han valgte at gøre en ende på det den 10. november 2010.
Jovist, bogen handler da også om Robert Enkes vej mod stjernerne, helt fra barnsben hjemme i Jena via udlandseventyr til pladsen som førstekeeper på det tyske landshold. Jovist, bogen handler da også om Robert Enkes comeback efter en depression i 2003 efter et totalt mislykkedes ophold i tyrkiske Fenerbache.
Men det er ikke det vigtige i denne bog.
Et skrøbeligt sind
Man får hurtigt et indtryk af Robert Enke som et meget følsomt menneske. Et følsomt menneske med en skrøbelig selvtillid. Fra sine første kampe som professionel i barndomdsklubben Carl Zeiss Jena lyste Robert Enkes fremragende talent, men det fragile menneske bag de fantastiske evner tvivlede ofte på sig selv.
”Skift mig ud, vil du ikke nok?” havde en dengang 18-årig Robert Enke bønfaldt sin træner Eberhard Vogel i pausen i sin blot tredje kamp for Carl Zeiss Jena mod Leipzig i den tyske 2. Bundesliga. Kampen blev hans sidste for klubben.
I første halvleg havde han spillet fremragende.
Karrieren
Siden kampen mod Leipzig tog karrieren fart for Enke. Han fik siden en kontrakt med Borussia Mönchengladbach, hvor han efter et par læreår fik chancen, da førstekeeper Uwe Kamps blev skadet. Den greb han og stod en pragtfuld sæson.
Efter en grim afsked med Borussias fans drog Enke til Benfica i Lissabon, hvor han nød tre af hans livs bedste sæsoner, ikke mindst på det personlige plan, hvor han og barndomskæresten, der siden blev til fru Enke, Teresa, trivedes rigtig godt i både landet og byen. Da mægtige FC Barcelona siden havde bud efter ham, kunne man ikke sige nej.
Opholdet i Barcelona blev aldrig en succes. I Enkes første kamp for klubben blev de slået ud af pokalturneringen til FC Novelda fra Spaniens tredjebedste række, hvorefter både Frank de Boer og Louis van Gaal hængte Enke ud i fuld offentlighed. Det tog rigtig, rigtig hårdt på den følsomme tysker.
Efter et halvt års mareridt i Barcelona lod Enke sig leje ud til Fenerbache, men det skulle vise sig blot at skubbe målmanden i et endnu dybere hul. En kamp og en uge blev det til i Istanbul, før Enke fik nok. Han havde fået en depression, og han skulle hjem med det samme.
Efter nogle måneder i Köln hos ven og agent Jörg Neblung og med daglige psykologbesøg kæmpede Robert Enke sig tilbage. Han var ovre sin depression. Teresa var tilmed gravid. Robert Enke kom tilbage i form ved et lejeophold hos Tenerife i den næstbedste spanske række.
Hannover 96 tilbød ham i sommeren 2004 en flugtvej fra Barcelona og en chance for topfodbold igen. Robert Enke greb chancen, og derfra gik det kun fremad. Selvom Robert og Teresa mistede deres datter Lara i september 2006 da hun blot var to år gammel, holdt målmanden hovedet højt og lod sig ikke falde tilbage i et dybt, sort hul.
Efter at have været med til EM i 2008 som reserve for Jens Lehman var han ved efterårets kvalifikationskampe i 2009 til VM i Sydafrika førstekeeper på det tyske landshold. Det samme efterår blev han ramt af en depression og kastede sig ud foran et tog. Få måneder forinden havde Teresa og ham adopteret en søster, Leila, til afdøde Lara.
Imponerende persongalleri
En stor del af bogen bygger på observationer, udtalelser og fortællinger fra personer, der har omgivet Robert Enke gennem hans 32 år lange liv.
Det store omdrejningspunkt ligger hos Roberts barndomskæreste, der senere blev til hustru, Teresa. Men også personer som Marco Villa, Roberts nærmeste ven siden de som purunge spillede sammen i Borussia Mönchengladbach og Jörg Neblung, Roberts agent og nær ven, spiller store roller i bogen.
Det er tydeligt, at forfatter Ronald Reng har gjort sit hjemmearbedje fortræffeligt. Hver en sten er blevet vendt i forsøget på at belyse personen Robert Enke. Fra barndomsvenner på sportsskolen ved Jena til store stjerner som Víctor Valdés og mindre som Álvaro Iglesias, der kæmpede med Robert om startpladsen hos Tenerife CF, til naboer fra tiden i Empede ved Hannover.
Alt er vendt, alle er hørt. Det enorme persongalleri er med til at kaste lys over Robert Enkes personlighed og danne et helstøbt billede af den følsomme målmand. Det fungerer rigtig, rigtig godt, og forfatter Ronald Reng skal have store roser for dette.
Et stort hjerte
Historien om Robert Enke er historien om et menneske, der, trods kamp mod flere depressioner, havde et stort hjerte.
Siden kampen mod Novelda for Barcelona kunne han finde på at ringe til unge målmandskollegaer i Bundesligaen, hvis de havde fået en hård medfart i pressen; bare for at opmuntre dem. Spørg bare Sven Ulreich.
I sin tid hos Tenerife og Benfica forærede han dusinvis af målmandshandsker væk til hans målmandskonkurrenter, der ikke havde ligeså lukrative kontrakter som ham.
Historien om Robert Enke er også historien om en fodboldspiller, der ikke altid havde lyst til at være fodboldspiller. Det er en historien om venskab som f.eks. mellem ham og Marco Villa. Det er også en historie om følsomhed i en benhård sport, hvor du ikke må vise svaghedstegn.
”Men mange gange tænker jeg, at faktisk er lykkeligere, når jeg er reserve,” sagde Robert.
”Hvad?” tænkte Marco. Han tænkte videre over det, da han havde lagt på.
Han havde det faktisk præcis på samme måde.
Den sorte hund
Specielt bogens kapitel nummer 19 ”Den sorte hund” skal have store roser. Vi er i efteråret 2009. Robert Enke er ramt af sin anden depression. Denne gang er den kragtigere end i 2003.
Ronald Reng formår at skrive kapitlet med ufattelig nerve, med en dyster melankoli og samtidig med et køligt overblik. Det er svært ikke at blive rørt af kapitlet.
Teresa prøvede adskillige gange at komme igennem til ham. Ved 22.30-tiden tog han omsider sin telefon.
”Jeg er på vej i parkeringskælderen på hotellet.”
”Okay? Jeg er glad for at samtalen med Valentin Markser varede så længe.”
”Det gjorde den ikke.”
”Hvor har du så været så længe?”
”Jeg kørte rundt i byen.”
”Robbi, hvorfor gjorde du det?”
”Det gjorde jeg bare.”
”Fortæl mig, hvorfor du kørte rundt i byen.”
”Jeg kiggede efter steder, hvor jeg kunne slå mig selv ihjel.”
”Jamen, er du da vanvittig?”
Det lykkedes ham at tale hende til ro. Det havde bare været et skørt indfald. Det var gået over igen. Derefter tog han elevatoren op til sit værelse, åbnede døren til balkonen, gik hen til rækværket og forestillede sig, hvordan det ville være at springe.
Robert Enke sprang ikke ud fra sit hotelværelse den aften. I stedet lod han som om, han fik det bedre. Den 9. november, dagen efter han havde stået en flot kamp i et uafgjort resultat mod Hamburger SV, tog han, Teresa og Leila på deres yndlingscafé i Hannover. Han smilede bredt på et billede, Teresa tog af dem. Dagen efter gik han ud foran 18.15-toget mod Bremen ved jernbaneoverskæringen ved Eilvese.
Konklusion
Fodboldinteresseret eller ej, bogen er helt sikkert værd at læse. Forfatter Ronald Reng har leveret et pragtstykke af en bog, hvor han har talt med et utal af mennesker, der har været tæt på Robert Enke. Det er også tydeligt, at forfatteren til bogen har været gode venner med hovedpersonen selv. Dog uden at bogen bliver subjektiv eller alt for malerisk romantisk.
Jeg er selv ikke glad for klichéer, men da jeg klappede den 396 sider lange bog sammen, følte jeg, at jeg netop havde mistet en rigtig god ven.