Sir Alex Ferguson - Levende legende
Sir Alex Ferguson fejrer i dag 25 års jubilæum som Manchester United-manager. Indkast.dk tager her et kig på den skotske legendes karriere i United.
Paul Ince træder en forårsdag i 1995 ind på Manchester Uniteds træningsanlæg, som han har gjort på daglig basis de foregående fire år. Han er frisk og frejdig, humøret er i top og han går og driller sine holdkammerater, som den altid højlydte spasmager har for vane. I dag har han dog et ekstra kort oppe i ærmet. Stolt og med et stort smil på læben viser han holdkammeraterne sine nye fodboldstøvler. På snuden af dem er skrevet 'The Guvnor' (Chefen, red.). Sir Alex Ferguson er ikke imponeret. Han kigger på sin centrale midtbanespiller og siger med en sammenbidt stemme: 'I'll show you who's the fucking guvnor' – få måneder senere er Ince solgt til Inter Milan.
Og sådan har det altid været med Sir Alex Ferguson. Enhver fodboldfanatiker kender historierne. David Beckham røg ud, da han var på sit absolut højeste fodboldmæssige niveau – hans kone og offentlige profil var for meget for Ferguson, og Beckham blev vist hen til Exit-døren. Samme historie har gentaget sig utallige gange – de mest kendte eksempler er, udover Beckham og Ince, for eksempel Ruud van Nistelrooy og Jaap Stam. Dogmet 'ingen er over klubben' er et, som Ferguson altid har levet efter og praktiseret.
Kontroversernes mester: Wenger og BBC får vreden at føle
Før denne artikel går ind i den rene hyldest, som Sir Alex Ferguson virkelig også fortjener, skal vi også se lidt nærmere på noget af det, som kan virke mindre flatterende ved mestertræneren. Kontroversielle udtalelser og 'mindgames' (psykilogisk spil, red.) er nemlig noget, som den skotske legende mestrer til perfektion.
Et af de højst profilerede og konkrete eksempler er Fergusons rivalisering med Arsenals franske manager, Arsène Wenger.
Kort efter franskmandens ankomst til engelsk fodbold tilbage i 1996, begyndte de engelske medier at få stor interesse for London-klubben, der indtil da blev kaldt 'boring Arsenal' (kedelige Arsenal, red.). Wenger kom fra japansk fodbold og stod for en meget udviklende og proaktiv trænerstil, hvilket blandt andet betød, at hans spillere kravlede rundt på træningsbanen, spillede 'håndbold' med en fodbold og mange andre metoder, som virkede bizarre på daværende tidspunkt. I kraft af denne proaktive stil og Wengers akademiske træk (han kunne angiveligt tale fem forskellige sprog), døbte de engelske medier hurtigt franskmanden som 'fodboldprofessoren'.
Da Ferguson blev bekendt med kælenavnet smilede han blot og på et efterfølgende pressemøde kommenterede han: 'De siger, at han er en intelligent mand, ikke? Jeg har en 15-årige dreng fra Elfenbenskysten, og han taler også fem sprog'.
Wenger tog ikke stikpillen med det samme, men da franskmanden nogle måneder senere beklagede sig over, at Uniteds kampprogram altid var bedre end Arsenals, åbnede Ferguson for alvor rivaliseringen med ordene: 'Wenger er en nybegynder. Han burde holde sig til at udtale sig om japansk fodbold'.
Krigen var hermed i gang, og udviklede sig til nye højder i de følgende sæsoner, hvor de to klubber var mesterskabsrivaler i flere sæsoner.
At gå ind i flere fodboldrelaterede eksempler er der ikke plads til her, men der er mange af dem. Specielt på sine ældre dage er Ferguson blevet kendt for at tilsvine dommerpræstationer og udtale sig negativt om modstandere. Blandt andet har Liverpools tidligere manager Rafael Benitez fået Fergusons vrede at føle.
Men det har også den engelske pendant til DR – BBC. En historie, der viser med al tydelighed, hvor kontant og principfast/stædig Sir Alex Ferguson kan være.
I 2004 bragte Tv-stationen en dokumentarfilm med titlen 'father and son'. Den argumenterede for, at Fergusons søn, Jason, var en korrupt fodboldagent, der ved hjælp af sin fars indflydelse i Manchester United fik fede handler i hus og blandt andet benyttede sig af lyssky metoder som betaling af sorte penge osv. Programmet sendte Ferguson helt op i det røde felt:
- BBC har lavet en historie om min søn, som er det rene volapyk. Det handlede om opdigtede ting som brune papirsposer (som indeholdte kontanter, red.) og sådan noget pjat. Det var et ulækkert angreb på min søns værdighed, og det burde han aldrig være beskyldt for.
Hermed startede et syv år lang boykot af Englands største Tv-kanal. Carlos Quiroz og Mike Phelan (United-assistenter) tog sig herefter af BBC-interviews, og da Ferguson af det engelske fodboldforbund fik påbudt at tale med kanalen, fortsatte han ufortrødent boykottet, og Manchester United annoncerede, at de ville betale de bøder, som Ferguson måtte indkassere som konsekvens.
Hele sagaen endte i 2011, da Ferguson mødtes med BBC's ledelse og fik en aftale på plads.
Situationen vidner eftertrykkeligt om, hvor meget magt Ferguson har fået i England.
Spillernes mand: De Gea, Rooney, Ronaldo og de loyale væbnere
Manchester Uniteds første kamp i Champions League i indeværende sæson er netop overstået. Efter at have gennemgået noget af et Benfica-stormvejr i anden halvleg, har hans tropper, med danske Anders Lindegaard på kassen, fået et lidt heldigt point. Den danske keeper har lavet to feber-redninger i anden halvleg og har vist, at han kan være med på det højeste niveau. Nyindkøbte David de Gea har i de foregående kampe præsteret på et tvivlsomt niveau, og derfor vil ITV's kvindelige journalist efter kampen vide, om Lindegaard, i kraft af sin flotte præstation, også står imellem stængerne i weekendens opgør mod Chelsea. Ferguson kigger vredt på intervieweren, holder en kort pause og spytter så nærmest ordene ud:
- Overhovedet ikke. David de Gea spiller på søndag. Hvorfor stiller du sådan et spørgsmål? Du leder jo efter små idiotiske ting.
I et efterfølgende interview beskylder Ferguson de engelske medier for at være ude på at ødelægge de Gea via en hetz. En genkendelig reaktion fra Ferguson.
For en ting skotten altid har mestret er at beskytte sine spillere. Da Eric Cantona i 1995 fik en lang karantæne for sit berømte karatespark på en Crystal Palace-tilskuer bakkede Ferguson op om sin franske perle. Det samme skete, da Rio Ferdinand i 2004 påbegyndte en otte måneder lang karantæne grundet en misset dopingtest.
Et stort antal spillere har i flere omgange udtalt sig om deres fader-søn forhold til Ferguson, der er kendt for sine til tider brutale og omfattende forsvar af spillere, der ryger igennem den hårde engelske mediemølle.
Nylige eksempler er Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo. Kort tid efter den portugisiske stjerne ankom til Manchester som blot 18-årig døde hans far. Et hårdt slag for en så ung mand, der i den efterfølgende tid havde det meget svært i England. Ronaldo har efterfølgende fortalt, at Ferguson er grunden til, at han fortsatte karrieren i England. De to udviklede i den efterfølgende tid et far-søn forhold, som også har været bibeholdt siden Ronaldo skiftede til Real Madrid. Ronaldo har flere gange udtalt sig om, hvor meget han savner Manchester og Ferguson, og de to ses stadig privat.
Samme historie udspillede sig med Wayne Rooney, som Ferguson har hjulpet med alt fra økonomisk rådgivning til forsvar af hans til tider brutale adfærd på fodboldbanen. Der har aldrig været tvivl om, at det er en adfærd, som Rooney har fået på puklen for af Ferguson i enrum, men foran pressen har Ferguson forsvaret Rooney, som han altid har kaldt for 'en god dreng'.
Loyalitet er nøgleordet i Alex Fergusons omklædningsrum. Spillere som Nicky Butt, Paul Scholes, Ryan Giggs, Neville-brødrene, Wes Brown, Darren Fletcher, John O'Shea osv. er alle eksempler på spillere der, med større eller mindre fodboldtalent, har været faste skikkelser på Uniteds mandskab på grund af deres loyalitet over for Ferguson, klubben og det spilkoncept, som Manchester United praktiserer. Man kan være nok så god en fodboldspiller, men hvis man føler sig hævet over klubben, så er der kontant afregning. Det blev for eksempel eksemplificeret i Ronaldos første tid i United, hvor Fletcher i en periode spillede højre kant i stedet for portugiseren, da han gang på driblede rundt om sig selv i stedet for at aflevere som aftalt. Et eksempel blev statueret – for godt nok var Fletcher ikke just en succes på højre kanten, men han holdt de taktiske aftaler – og Ronaldo havde forstået lektionen.
Og det er måske hér, at en af de helt store succeser ligger for Ferguson. Han har formået ikke at lade sig trække rundt i manegen af de store personligheder, som en klub som Manchester United utvivlsomt har og vil udvikle. Han har formået at være principfast og modig. Skotten har taget utallige beslutninger, som i øjeblikket har virket groteske. Selvfølgelig har der været fejlskud imellem – men for det meste er der er en mening med 'galskaben'. Det har også betydet, at trofæerne er kommet ind i en lind strøm, og at han aldrig har mistet respekten og opbakningen fra sine spillere.
Den taktiske udvikling: En stor fodboldappetit
En af de helt store årsager til Manchester Uniteds succes under Sir Alex Ferguson er skottens appetit til at lære. Ser man på klubbens nuværende taktiske oplæg i forhold til den flade 4-4-2 opstilling, som han svor til de første 15-20 år af sin karriere i United, og den måde United spiller på nu, er der sket en udvikling.
Fra tiden med Cole og York foran Beckham, Keane, Scholes og Giggs, til nutidens omskiftelige 4-3-3/4-5-1 system er der sket meget. Ferguson begyndte for nogle år siden at snakke om, at hans største fejl som United-manager var manglen på flere Champions League-trofæer. Og så skete der simpelthen en taktisk omlægning. Den dag i dag er United langt mere defensivt orienteret på udebane, men angriber altid i perioder af 10 til 15 minutter, hvor tempoet sættes op - og antallet af aflevering frem til feltet sættes ned. Ferguson har, ligesom fodbolden, udviklet sig.
Fokus på hurtige kantspillere og kreative folk i midten af banen har dog altid været der. Fra Cantona til Sheringham til Rooney har Ferguson haft sine angribere, der næsten er umulige at få bolden fra, og som kan lave uventede afleveringer op igennem midten af banen. Fra Beckham til Ronaldo til Valencia, og fra Giggs til Nani til Young har Ferguson altid haft sine lynhurtige og altid udfordrende kantspillere. Fra Cole til van Nistelrooy til Hernández har måltyven gået igen. Ferguson har sine foretrukne typer – flere end dem der er nævnt her (kontante centerforsvarere og en 'hård' midtbanespiller) men måden at bruge dem på har udviklet sig. Appetitten for at tage taktiske udfordringer op, at tilpasse sig og altid være på forkant er en af skottens største styrker, og det har utvivlsomt betydet, at trofæerne er fortsat med at hagle ind i Uniteds trofæskab.
En diamant
Længden på denne artikel tillader ikke, at Fergusons genialiteter beskrives udførligt. Der vil utvivlsomt være læsere, som sidder og mangler noget, og som husker en masse gode eksempler som kunne, og måske endda burde, være taget med her. Det er Fergusons fortjeneste. Han har givet fodboldverden så meget i sin tid i sporten, at alle fodboldfans – United tilhænger eller ej – husker scener med Ferguson eller hans hold, som de aldrig glemmer.
Ferguson har igennem sin kontroversielle stil og geniale fodboldhjerne været et forbillede for mange og regnes, med rette, for en af de største personligheder i fodbolden nogensinde. Han fylder nu 70 og derfor lakker en fantastisk og succesfuld karriere mod enden. Men med det drive og den passion, som den gamle skotte stadig viser, er der ikke tvivl om, at der er mindst et par år tilbage i Ferguson. Han stopper først, når han ganske simpelt ikke kan længere. Og heldigvis for det – for om man elsker eller hader Ferguson, så hersker der ingen tvivl om, at fodboldverden er en diamant rigere, så længe Sir Alex Ferguson er en del af den.
Ferguson factfile:
Premier League (12): 1992–93, 1993–94, 1995–96, 1996–97, 1998–99, 1999–2000, 2000–01, 2002–03, 2006–07, 2007–08, 2008–09, 2010–11.
FA Cup (5): 1989–90, 1993–94, 1995–96, 1998–99, 2003–04
League/Carling Cup (4): 1991–92, 2005–06, 2008–09, 2009–10
Champions League (2): 1998/1999, 2007/2008
UEFA Cup winners Cup (1): 1990/1991
UEFA Super Cup (1): 1991
Intercontinental Cup (1): 1999
VM for klubhold (1): 1998
Ansat: 6. november 1986.
Kampe: 1410. Sejre: 837. Uafgjort: 326. Nederlag: 247. Sejrsprocent: 59 %