LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Dalby

Peter Graulund i kamp med tiden

Peter Graulund kæmper i disse dage for at blive sin fibersprængning kvit inden opgøret mod Lyngby.
Den aldrende angriber, Peter Graulund, kæmper i disse dage for at blive klar til kamp, når AGF i morgen lørdag kl. 17.00 gæster Lyngby Stadion.

Grundet en fiberskade, der har holdt ham ude i de sidste par kampe, ved Graulund endnu ikke, om han tør at melde sig klar til kamp, selvom han trænede med torsdag formiddag og kun sprang sprintøvelserne over. Dette fordi han ikke vil risikere, at skaden bliver forværret, hvorefter der ville vente ham en endnu længere skadespause.

- Jeg vil jo gerne deltage i alle kampe. Men risikoen er, at skaden springer op igen, og at jeg går glip af tre-fire kampe bagefter. Og jeg vil ikke spille kampen på lørdag, hvis jeg skal sidde ude i flere kampe efterfølgende. Så vil jeg hellere blive helt klar, så jeg kan være med i vores pokalkamp på onsdag, siger Peter Graulund til JP Århus.

Graulund, der for ikke længe siden blev medlem af Klub 100, kan i øvrigt snart runde endnu en milepæl i den lange karriere, da han blot mangler to kampe for at nå 200 kampe i den hvide trøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder