Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Andy Dybdahl

Charlie Adam - Guldfuglen flyver snart

Charlie Adam er jagtet af Liverpool og efter hans fremragende præstation i 2-3 kampen mod Manchester United tirsdag aften, har han nu fanget Sir Alex Fergusons øje.
Fodboldeventyret for Charlie Adams startede i Skotland, og her har han spillet det meste af sit liv, hvor det er blevet til flere Champions League-kampe for Glasgow Rangers. Alligevel kommer det som en overraskelse for mange, at han nu ser ud til at blive et meget varmt emne i januars transfervindue.

Den unge skotte er et produkt af talentarbejdet i Glasgow Rangers, og spillede i klubben hele sin ungdom. I 2005/2006 blev han lejet ud til St. Mirren i den næstbedste skotske række i en alder af 20 år, og spillede her fast på et hold, der både vandt den næstbedste række og Challenge Cuppen, der er en mindre pokal turnering i Skotland.

Tilbage i Rangers slog han til hos manager Paul le Guen, og i 06/07 sæsonen spillede han sig for alvor ind på Rangers-holdet med 14 mål i løbet af sæsonen og en kåring som klubbens bedste unge spiller. Herefter underskrev han en 5-årig kontrakt, og fremtiden så lys ud.

I 2008 var han en del af Rangers holdet, der spillede sig i UEFA Cup-finalen. Men ved starten af sæsonen 2008/2009, blev han fortrængt fra holdet, og hans fodboldliv gik ned ad bakke.

Den unge skotte blev derfor udlejet til Blackpool i den dengang næstbedste engelsk række. Det blev starten på et comeback af kaliber for den stærke skotske midtbanespiller. Han havde en fremragende tid i foråret 2008 for Blackpool, og klubben sikrede sig i sommeren 2008 permanent Charlie Adam til deres centrale midtbane for en sum af ca. 4 mio. kr.

Charlie Adam var øjeblikkeligt på alles læber, da han i løbet af Blackpools oprykningssæson i The Championship lavede 16 mål i 43 kampe som central midtbanespiller og var stærkt medvirkende til at Blackpool rykkede op i Premier League. Især med et fremragende frisparks mål i play-off finalen mod Cardiff, der var med til at sende Blackpool i himlen. Han kom som en naturlig reaktion heraf på årets hold for The Championship.

Adam ligner en typisk skotsk midtbanespiller med hul mellem fortænderne, men det er også der lighederne hører op - han sparker fænomenalt med begge ben. Desuden er han dygtig til at kombinere i maskinrummet – hans tekniske niveau er således langt over hvad man normalt forbinder med en skotsk midtbanespiller.

Skotten har fortsat sit gode spil i Premier League og bad i sidste uge om at komme på Blackpools transferliste, og siden da har historien om Adam blot vokset og vokset, i takt med at hans seneste præstationer har været imponerende.

Hvis man så kampen mellem Blackpool og Manchester United tirsdag aften, så man en Charlie Adam i hopla. Han lagde således op til begge Blackpool- mål, da han tager hjørne for Blackpool i begge sider. Han havde gang på gang næsten snilde nok til at overliste Manchester Uniteds normalt uindtagelige fireback-kæde. Han er dog ikke bange for at tage fat og gav en halv time inde i kampen Patrice Evra en solid blodtud, da franskmanden forsøgte at komme forbi. En rigtig britisk anfører.

Tidligere i dag udtalte Paul Scholes, at han ikke er sikker på at spille næste sæson, og dette har sat gang i mange spekulationer omkring Charlie Adam, som Ferguson var ude og rose efter kampen mod Blackpool. Sir Alex har blandt andet tidligere til Manchestereveningnews.co.uk beskrevet Adam som:

- En af de bedste spillere i ligaen.

Det bliver derfor mere og mere interessant at se, hvem der får Blackpools guldfugl. Ferguson skulle angiveligt kraftigt overveje ham som arvtager til Scholes, og med Fergusons seneste udtalelser åbner det sig mere og mere som en mulighed.

Liverpool-manager Kenny Dalglish er ligeledes interesseret, og fredag bød han angiveligt 35.000.000 kr. for Adam, men det blev afvist. Det forlød, at Blackpool-manager Ian Holloway nærmere vil have i omegnen af 135.000.000 kr., og med Adams seneste præstationer er dette forståeligt, men hvor længe vil Liverpool vente, før Adam er udenfor deres rækkevidde? Det kunne være den næste Paul Scholes, de lod forsvinde, fordi de ikke var villige til at satse.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER