Argentina ærer Messi med helt særlig gestus
Lionel Messi har båret nummer 10 på ryggen for det argentinske landshold siden 2008. Nu vil det argentinske fodboldforbund frede 10-tallet til ære for verdensstjernen.
Den argentinske troldmand Lionel Messi anses som en af verdens allerbedste spillere nogensinde, og specielt i hjemlandet Argentina har han en helt særlig plads i befolkningens hjerter. Nu har det argentinske fodboldforbund (AFA) besluttet at frede Lionel Messi ikoniske 10-tal. Forbundet tillader ikke at nogle bærer 10-tallet på ryggen efter Lionel Messi.
“Når Messi trækker sig fra landsholdet, vil vi ikke tillade andre at bære tallet 10 efter ham. Dette nummer '10' vil blive pensioneret på livstid til hans ære. Det er det mindste, vi kan gøre for ham", siger AFA-præsident Claudio "Chiqui Tapia til en lokal avis.
De to argentinske fodboldlegender Diego Maradona og Juan Riquelme har også begge båret nummer 10 for det argentinske landshold.