Le Tissier angriber Beckham – og Bill Gates
David Beckham – samt Didier Drogba og Michael Essien – var blandt gæsterne til en konference arrangeret af den såkaldte Gates Foundation, hvilket den engelske fodboldlegende slog på tromme for på Instagram.
Her hylede han arrangementet for sine godt og vel 86 millioner følgere, som kunne læse, at det var en ære for Beckham at møde Bill Gates, som ifølge den højt profilerede englænder har stået bag livreddende opfindelser, der har forandret unge menneskers liv i en bedre retning.
Utallige mennesker ser uden tvivl med, når Beckham poster billeder på sin Instagram, og et af disse mennesker er Matt Le Tissier, som ganske vist har opbygget et ry for at have kontroversielle meninger.
Southampton-legenden er efter alt at dømme særdeles ophidset efter at have set billedet af den tidligere fodboldspiller og tech-milliardæren.
- Min mave slog knuder, da jeg så det billede af David Beckham og Bill Gates, udtaler Matt Le Tissier ifølge Mirror.
- Seriøst, hvorfor? Hvorfor? Du var en god fodboldspiller, David. Du var ikke verdensklasse, men du var en meget, meget god fodboldspiller. Du var god til, hvad du gjorde.
Fra ikke at omtale Beckham i særlig rosende vendinger, retter Le Tissier sit fokus mod Bill Gates, som den engelske fodboldlegende altså gnubbede skuldre med på billedet, der altså har fået Le Tissier op i det røde felt.
- Hvorfor involverer du dig? Hvorfor involverer du dig med den fyr? Har du nogen idé om, hvilke forbrydelser han har begået?
- Jeg tror, at det hele er en del af den cirkel – med den slags mennesker.