Se tallene: Salah er på vej mod den bedste sæson i Premier League-historien
Salah har gang i en fænomenal sæson, hvor han topper både Premier Leagues topscorer- og assistliste. Kigger man på det samlede antal målinvolveringer, er der ingen, der kommer i nærheden af egypteren, som allerede nu har overgået sine egne tal fra de to sidste sæsoner.
Salah har indtil videre bidraget med 36 målinvolveringer for Liverpool-mandskabet, hvilket kun 10 spillere har formået at overgå i Premier Leagues historie.
Sagen er bare den, at Liverpool stadig har 14 kampe tilbage i den nuværende Premier League-sæson, og Salah er derfor på vej til uden problemer at slå rekorden på 47 målinvolveringer.
Rekorden blev sat af Andrew Cole og Alan Shearer i begyndelsen af 90'erne, hvor der endda blev spillet 42 kampe i Premier League-sæsonerne.
Fortsætter Salah med sin nuværende snit på 1,52 målinvolveringer per 90 minutter resten af sæsonen, vil han nå 57 målinvolveringer, og dermed ikke bare slå rekorden, men smadre den.
Flest målinvolveringer i Premier League
Spiller | Sæson | Mål | Assists | Mål+Assists (Forventet) |
---|---|---|---|---|
Mohamed Salah | 24/25 | 22 | 14 | 36 (57) |
Alan Shearer | 94/95 | 34 | 13 | 47 |
Andy Cole | 93/94 | 34 | 13 | 47 |
Thierry Henry | 02/03 | 24 | 20 | 44 |
Erling Haaland | 22/23 | 36 | 8 | 44 |