LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Klar besked fra Arne Slot: Liverpool vil sælge stor stjerne til sommer

Liverpool forbereder sig angiveligt på sommerens transfervindue, og har planer om at sælge klubbens colombianske stjerne, Luis Díaz.

Den 28-årige colombianer Luis Díaz fik en fremragende start på denne sæson, da han leverede fem scoringer og et oplæg i Liverpools første fem Premier League-kampe. 

Herefter er offensivspillerens niveau dog faldet en smule, og Luis Díaz har blot leveret tre scoringer og et oplæg i de efterfølgende 18 Premier League-kampe.

Derudover har colombianerens præstationer været svingende i sæsonen, og det kan nu tilsyneladende få konsekvenser for Luis Díaz.

Ifølge det spanske medie Fichajes skulle Liverpool nemlig være interesseret i at sælge Luis Díaz til sommer, og klubbens hollandske cheftræner, Arne Slot, skulle angiveligt have givet grønt lys til dette salg.

Mediet skriver yderligere, at Liverpool er skuffet over colombianerens svingende niveau, og er derfor parate til at sælge ham for et stort beløb. 

Store klubber som FC Barcelona og Juventus er tidligere blevet sat i forbindelse med Luis Díaz, og særligt den spanske storklub skulle være meget interesseret i at skrive kontrakt med den 28-årige offensivspiller.

Luis Díaz har kontrakt med Liverpool frem til sommeren 2027, og bliver derfor ikke en billig mand at hente til klubben. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder