LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Uro i klubben: Real Madrid-præsident er meget utilfreds med kæmpe stjerne

Real Madrid-præsident, Florentino Pérez, er i øjeblikket langt fra begejstret over klubbens brasilianske stjerne Vinícius Júnior.

Der er som regel en masse skriverier om Real Madrid-stjernen Vinícius Júnior. 

Enten på grund af brasilianerens præstationer inde på fodboldbanen, eller på grund af hans opførsel uden for banen.

I øjeblikket er der en del spekulation om Vinícius Júniors fremtid, da saudiarabiske klubber skulle være parate til at betale vanvittige summer for at skrive kontrakt med den 24-årige brasilianer.

Real Madrid-stjernen har dog været ude og sige, at han ønsker at blive i den spanske storklub i lang tid, men den kommentar er angiveligt ikke faldet i god jord hos Real Madrid-præsidenten, Florentino Pérez.

Denne erklæring fra Vinícius Júnior er nemlig blevet set som en presbold til Real Madrid om at tilbyde brasilianeren en stor og acceptabel kontrakt, og ifølge det spanske medie Sport er Real Madrid-ledelsen, med Florentino Pérez i spidsen, ikke tilfredse med erklæringen.

Meldingerne har lydt på, at Real Madrid har tilbudt Vinícius Júnior en kontrakt, hvor han ville blive den bedst betalte spiller i den spanske storklub sammen med Kylian Mbappé, men den har offensivspilleren afvist.

Den 24-årige Real Madrid-stjerne ønsker i stedet endnu flere penge, og vil efter sigende have, at den spanske storklub bryder deres lønstruktur, hvis han skal forlænge sin kontrakt med klubben.

Vinícius Júnior er derfor ikke i særlig høj kurs hos Florentino Pérez, men der er ingen tvivl om, at det ville være et stort tab for Real Madrid, hvis klubben ender med at miste deres brasilianske stjerne.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder