Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Tirsdagens internationale rygter

Xabi Alonso ser ikke ud til at forlade Bayer Leverkusen til fordel for en større klub lige foreløbig, og derudover har Bayern München kig på Manchester United-forsvarsspiller. Her følger tirsdagens internationale rygter.

Benfica har ingen intentioner om at sælge deres 19-årige portugisiske midtbanetalent Joao Neves, som blandt andet har været på Manchester Uniteds radar. Neves har dog en frikøbsklausul i sin kontrakt, som er på hele 895 millioner kroner. (Fabrizio Romano)

Kylian Mbappé har udtalt, at ”tiden vil komme” i forhold til snak om hans fodboldfremtid. Den 24-årige franske superstjerne træder snart ind i de sidste måneder af sin kontrakt med Paris Saint-Germain. (Telefoot via Mail) 

Tottenham er klar til at tilbyde AS Roma knap 222 millioner kroner for deres 28-årige midtbaneprofil Bryan Cristante. (Tuttomercatoweb via Teamtalk)

Bayern München overvejer at gå efter Manchester Uniteds 30-årige centrale forsvarsspiller Raphael Varane. (Sky Germany)

Bayer Leverkusens spanske cheftræner Xabi Alonso har ikke indlagt en frikøbsklausul i sin kontrakt, som giver ham tilladelse til at skifte til en større klub. Det beretter klubbens administrerende direktør, som dermed nedskyder rygterne omkring, at Alonsos klausul kunne benyttes til at tage karrieren videre til enten Liverpool, Real Madrid eller Bayern München. (Talksport)

Gironas sportsdirektør Quique Carcel har udtalt, at klubben er meget opsat på at hente den 32-årige midtbanespiller Oriol Romeu tilbage til klubben fra FC Barcelona. (90min)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER