Krise i PSG? Qatar-ejere vil sælge minoritet af klubben
PSG har ikke vundet Champions League, siden klubbens ejere fra Qatar overtog klubben.
Det er ifølge franske medier så vigtigt et trofæ, at der i sidste sæson var kæmpe skænderier mellem medlemmer af ledelsen og Mbappé, efter man røg ud til Bayern i ottendedelsfinalen.
PSG-direktør Marc Armstrong udtaler ifølge Paris No Limit, at klubbens ejere pønser på at sælge en minoritet af klubben til interesserede parter.
- Vi har ingen interesse i at sælge klubben. Det er kun en minoritet af klubben, der skal sælges. Ejergruppen er mere engageret end nogensinde før i klubben. Det kan man blandt andet se med de penge, vi har investeret i det nye træningsanlæg i Poissy, og fordi vi er villige til at renovere stadion. Det er to langsigtede investeringer.
PSG's næste to CL-opgaver er mod Newcastle på Parc des Princes og Dortmund på Signal Iduna Park.