LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Harry Kane: Disse to Bayern-spillere har imponeret mig mest

Harry Kane uddeler roser til sine to nye holdkammerater, Jamal Musiala og Thomas Müller.
Den engelske landsholdsanfører, Harry Kane, skiftede denne sommer tilværelsen i Tottenham ud med en tilværelse i Bundesligaen, da angriberen skiftede til den tyske storklub, Bayern München.

Kane har indtil videre fået en fornuftig start for de forsvarende tyske mestre, da den 30-årige angriber har fået netmaskerne til at blafre fem gange i de første seks kampe for klubben.

Senest leverede englænderen onsdag aften sin første Champions League-scoring for sin nye klub, da Bayern på hjemmebane vandt 4-3 over Manchester United.

I Bayern er Kane blevet en del af en utrolig stærk trup, og der er særligt to Bayern-spillere, som har imponeret angriberen:

- Jamal Musiala har været fantastisk. Der har været meget snak om, hvor god han er, og hvor ung han er. Han har været fantastisk at se til træning, hvordan han bevæger sig i snævre områder, og hvordan han spiller fremad. Han har været fantastisk at spille med indtil videre.

- Thomas Müller har også imponeret mig. Han er så intelligent. Folk udefra sætter nogle gange ikke pris på disse typer spillere, der altid er ét skridt foran i hjernen sammenlignet med resten af holdet, siger Kane til TNT Sports.

Kane og Bayern fortsætter jagten på det 12. tyske mesterskab i streg, når storklubben på lørdag møder Bochum på hjemmebane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder