Se top 10 over yngste spillere i Champions League-historien: Én dansker er med på listen
Lamine Yamal blev tirsdag aften den næstyngste debutant i Champions League-historien. Herunder følger en liste over de ti yngste spillere, der har spillet en Champions League-kamp.
I denne uge startede den nye sæson af Champions League-turneringen, og det skal blive spændende at følge med i turneringens udvikling frem til finalen den 1. juni 2024, der bliver spillet på det ikoniske engelske stadion, Wembley Stadium.
Der er allerede blevet skrevet historie i dette års udgave af Champions League, da Lamine Yamal blev den yngste Barcelona-spiller nogensinde til at have spillet en Champions League-kamp, da guldfuglen blev indskiftet i tirsdagens kamp mellem FC Barcelona og Royal Antwerp.
Det spanske gigatalent blev desuden den næstyngste spiller i historien til at have optrådt i turneringen, og i den anledning præsenterer vi her på Indkast.dk en top 10-liste over de yngste spillere i Champions League-historien, hvor der blandt andet også indgår en dansker:
1. Youssoufa Moukoko – Borussia Dortmund, 16 år og 18 dage.
2. Lamine Yamal – FC Barcelona, 16 år, 2 måneder og 6 dage.
3. Celestine Babayaro – Anderlecht, 16 år, 2 måneder og 25 dage.
4. Rayan Cherki – Lyon, 16 år, 3 måneder og 10 dage.
5. Alen Halilovic – Dinamo Zagreb, 16 år, 4 måneder og 6 dage.
6. Youri Tielemans – Anderlecht, 16 år, 4 måneder og 25 dage.
7. Warren Zaïre-Emery – Paris Saint-Germain, 16 år, 7 måneder og 17 dage.
8. Charalampos Mavrias – Panathinaikos, 16 år, 7 måneder og 29 dage.
9. Kenneth Zohore – FC København, 16 år, 8 måneder og 19 dage.
10. Dário Essugo – Sporting Clube de Portugal, 16 år, 8 måneder og 23 dage.