LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Messi kvitterede for kritik: Sendte beskeder til Carragher

Jamie Carragher måtte tirsdag aften bevise, at selveste Lionel Messi har skrevet ikke særlig flatterende beskeder til ham.
I 2021 satte Lionel Messi punktum for 21 år i FC Barcelona, da han forlod den catalanske storklub – i økonomiske vanskeligheder – til fordel for franske Paris Saint-Germain.

Jamie Carragher var hurtig til at sige, at den prominente transfer ikke gav mening for den franske hovedstadsklub.

Det samme sagde Liverpool-legenden også om Cristiano Ronaldos tilbagevenden til Manchester United.

Førstnævnte tog dog Carraghers bemærkning ilde op, og Carragher har hos Sky Sports løftet sløret for, at den argentinske troldmand umiddelbart efter Liverpool-legendens udtalelser sendte ham beskeder, som han dog ikke afslørede indholdet af.

Beskederne blev dog bragt på banen igen i denne uge, hvor Carragher – sammen med Micah Richards, Thierry Henry og Kate Abdo – dækkede Champions League-kampene for CBS.

Richards ville således ikke tro på, at selveste Messi skulle have skrevet til Carragher, fordi han havde kritiseret ham offentligt.

- Han har ikke skrevet til dig, slog Micah Richards fast ifølge Liverpool Echo.

Denne mistro medførte en promte reaktion fra Carragher, som dog måtte have lidt hjælp til at forstå det spanske sprog.

- Jeg kan ikke… Taler de spansk, argentinerne?

- Jeg siger bare det ord, han kaldte mig, for jeg forstår det ikke, fortsatte Jamie Carragher.

- ”Burro”. Han kaldte mig ”burro”. Hvad betyder det?

Medværtinden Kate Abdo kunne løfte sløret for, at ”burro” er det spanske ord for ”æsel”, hvilket Carragher dog tog med ophøjet sindsro og et smil på læben.

Messi tilbragte to år i Paris Saint-Germain, som med Messi på holdkortet ikke formåede at opnå klubbens højeste mål – at vinde Champions League.

Den franske hovedstadsklub og Messi havde kun papirer på hinanden i de forgangne to år, og da kontrakten løb ud, tog den argentinske troldmand hul på et amerikansk eventyr i Inter Miami.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder