Real har stærk plan B klar, hvis ikke Mbappé bliver til noget
Af Daniel Zass
Real Madrid pønser på at hente Napolis nigerianske angriber Victor Osimhen, hvis ikke man kan hente Kylian Mbappé næste sommer.

Real Madrid-mediet Defensa Central skriver, at klubben betragter Osimhen som løsningen på klubbens angriberproblemer, hvis ikke man kan få fingrene i Mbappé næste sommer.
Mediet skriver, at man i Real Madrid forventer, Vinicius Junior og Rodrygo kan skabe et fremragende samarbejde på benene med Osimhen. Man anser nigerianerens spillestil som stærkt kompatibel med de to brasilianeres.
Mbappé har tidligere udtalt, at han gerne vil blive i PSG, hvis de vinder Champions League og har flere gange tidligere udtalt, at trofæet med de store ører er det vigtigste trofæ for ham.
Osimhen har lavet 62 mål og 14 oplæg i 104 Napoli-kampe, som han har tørnet ud for, siden han kom til klubben i sommeren 2020.