Poetiske Henry: Wenger åbnede mit sind, Pep mine øjne
Thierry Henry var i det småromantiske hjørne, da han satte ord på sin fascination for Arsene Wenger og Pep Guardiola.
Thierry Henry har spillet i Arsenal og FC Barcelona, hvor han har ladet sig inspirere af to klubkoryfæer, henholdsvis Arsene Wenger og Pep Guardiola.
Over for Telefoot udtalte den tidligere franske bomber, at Wenger åbnede hans sind, mens Pep åbnede hans fodboldøjne.
- Jeg siger tit, at Arsene Wenger åbnede mit sind, min hjerne, og Pep åbnede mine øjne.
Thierry Henry har fået tjansen som fransk U21-landsholdstræner, hvor en af hans første beslutninger var at gøre det 17-årige PSG-talent Warren Zaïre-Emery til anfører.