Officielt: Everton henter angriber i Serie A
Efter en svær start på sæsonen skrider Everton til handling på transfermarkedet.
Everton har hentet portugisiske Beto fra Udinese til den blå del af Merseyside. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. Den 25-årige angriber har skrevet under på en fireårig kontrakt, der gør ham til Evertons femte signing i transfervinduet.
I sidste sæson nettede Beto 10 gange for Udinese i den italienske liga, hvor holdet endte på 12. pladsen. Everton betaler ifølge flere internationale medier op til 260 millioner kroner for deres nye angriber.