LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Romano: Her er City-stjernens nye klub

Den saudiarabiske klub, Al Nassr, har i dette transfervindue hentet flere store profiler – nu meldes klubben tæt på at hente endnu et kæmpe navn.
Det har længe stået klart, at Manchester City-stjernen, Aymeric Laporte, ikke har udsigt til den store mængde spilletid i denne sæson. Efter købet af Joško Gvardiol er spanieren gledet endnu længere ned i rækkerne, og derfor er både Laporte og Manchester City interesseret i et skifte for den 29-årige forsvarsspiller.

Nu melder den anerkendte transferguru, Fabrizio Romano, at Laporte er tæt på et skifte til den saudiarabiske klub, Al Nassr. Romano skriver, at der skulle være tale om en 3-årig kontrakt, hvor Laporte vil tjene omkring 171 millioner kroner om året.

Al Nassr vil ifølge Romano skulle betale Manchester City omkring 150 millioner kroner for spanieren.

Hvis Laporte skifter til Al Nassr, vil han blandt andet blive holdkammerater med store stjerner som Cristiano Ronaldo, Sadio Mané og Marcelo Brozovic.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder